Cembrit: Skal du have skiftet dit tag?

27 August 2020
Heidi Kirkebække

editorial

Trænger dit hus til et nyt tag? Så er der flere gode grunde til at overveje at investere i et af eternit. Eternittagplader er lavet af fibercement og kræver stort set ingen vedligeholdelse.

Desuden har tagplader af eternit en usædvanlig høj slidstyrke, og du kan ovenikøbet få et nyt eternittag til billige penge i forhold til nye tage i andre materialer. 

Nej – man bruger ikke længere asbest i eternitplader

Før i tiden var der asbest i eternittagplader, og da asbest som bekendt er sundhedsskadeligt, afholder det nogle fra overhovedet at overveje eternitplader, når taget skal skiftes.

Men Cembrit bruger ikke længere asbest i deres eternittagplader, og man kan derfor roligt gøre som så mange andre og vælge et eternittag til for eksempel sit parcelhus, sommerhus, kolonihavehus eller til lejlighedskomplekset.

Modstandsdygtig, vedligeholdelsesfri og langsigtet løsning

Cembrit er en af Europas største producenter af byggematerialer i fibercement. Udover tagplader bruges Cembrits fibercement til blandt andet belægning på facader.

Cembrits eternittagplader er blandt andet populære, fordi de er modstandsdygtige over for vind og vejr og også over for alger, svamp, fugt, kalkbelægninger og andet smuds, der ellers kan komme på taget. Og så er eternittag med fibercement kendt for at have en lang levetid og for at være brandhæmmende.

Fibercementen, som tagpladerne er lavet af, består – som navnet antyder – primært af cement. Derudover indeholder den vand, fibre og mineraler.

Taget er husets femte facade

Måske tænker du ikke så meget over det, men tagets udseende gør enormt meget for det samlede udtryk på huset. Derfor er det også værd at overveje, hvordan taget skal se ud for at huset tager sig ud, som man gerne vil have det. 

For eksempel kan en ny farve på taget ændre hele husets udtryk. Tagets farve og de farver, der er på husets facade, på træværk omkring huset og på vinduerne giver til sammen en stil, som man kan vælge at gøre mere eller mindre personlig, anonym eller iøjenfaldende.

More articles